Erik Jørgensen, 1912-2005, dansk komponist, elev af Finn Høffding. Hans første værker var inspireret af Bartók og Stravinsky, siden vendte han sig til Schönbergs tolvtoneteknik og skrev i 1957 tolvtoneværket Modello per archi. I 1962 deltog han i Darmstadtkurserne, hvis idéer om serialisme og tilfældighed fik betydning for hans senere kompositioner, fx Astrolabium for 11 instrumenter (1964) og Konfrontationer for orkester (1967-68).