Faktaboks

Niels Clemmensen
Født
1900
Død
1950

Niels Clemmensen var en dansk komponist, søn af C.A. Clemmensen og uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorie i København i 1924.

Niels Clemmensen huskes især for sine visemelodier til tekster af Hans Hartvig Seedorff, bl.a. Den er fin med kompasset (1930) og Tjin-Tjin-Juanita (1930), og til tekster af Sigfred Pedersen, bl.a. Katinka, Katinka (1936) og Søren Bramfris lærkesang (Nu går våren gennem Nyhavn, 1940).

Fra begyndelsen af 30'erne komponerede han også musik til forskellige folkelige skuespil, fx Fra Kap til Kronborg (1930) og Union Jack (1931), og til film som Paustians ur (1932) og De tre skolekammerater (1944).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig