• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holger Simon Paulli

Oprindelig forfatter LAJ Seneste forfatter Redaktionen

Holger Simon Paulli.  Maleri fra 1878 af H. Christian Jensen.

Holger Simon Paulli. Maleri fra 1878 af H. Christian Jensen.

Holger Simon Paulli, 1810-1891, dansk kapelmester og komponist. Efter elevtiden i Det Kongelige Kapel blev han i 1842 balletrepetitør og i 1849 koncertmester; 1863-83 var han tillige operakapelmester.

Holger Simon Paulli indgik desuden i ledelsen af Københavns Musikkonservatorium 1866 og var 1868-91 formand for Kammermusikforeningen.

Som komponist skabte Paulli musik til nogle af Bournonvilles balletter, fx Napoli (dele af første og tredje akt med Tarantellen, 1842), Conservatoriet (1849), Kermessen i Brügge (1851) og Brudefærden i Hardanger (1853).

Blandt hans sange blev Lille Viggo, vil du ride ranke? (med tekst af H.C. Andersen) meget populær.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lisbeth Ahlgren Jensen: Holger Simon Paulli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139679