Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.E.F. Weyse

Oprindelig forfatter Hatt Seneste forfatter Redaktionen

C.E.F. Weyse. Litografi efter tegning af Wilhelm Marstrand.

C.E.F. Weyse. Litografi efter tegning af Wilhelm Marstrand.

C.E.F. Weyse, Christoph Ernst Friedrich Weyse, 5.3.1774-8.10.1842, dansk komponist og organist, født i Altona. 1789 blev Weyse sendt til København og fik bl.a. J.A.P. Schulz og Peter Grønland (1761-1825) som lærere. Fra 1790'erne kendes nogle små sange i Schulz' folkelige stil og nogle klaverstykker.

Weyse fandt snart fodfæste i byens musikliv, trådte frem som pianist med bl.a. Mozarts værker og blev i 1794 organist ved Reformert Kirke. Hans syv symfonier (1795-99), antagelig skrevet til byens musikalske klubber, bærer præg af hans kendskab til Haydns og Mozarts værker.

Et ulykkeligt kærlighedsforhold bremsede fra 1801 hans kreativitet, men fandt dog udtryk i sangen Dybt Skoven bruser, hans første egentlige romance. Han kunne i 1805 flytte til Vor Frue Kirke, byens største, men først opførelsen af Mozarts Don Juan (Don Giovanni) på Det Kongelige Teater i 1807 satte ham atter i gang. Han afsluttede syngespillet Sovedrikken, der fik stor succes og snart blev fulgt af flere sceniske værker, som dog fik en vekslende modtagelse. En ny succes, der også varede i eftertiden, oplevede Et Eventyr i Rosenborg Have.

I 1819 havde Weyse efter Kunzens død fået kongelig ansættelse som komponist, og det gav ham anledning til at skrive ca. 30 kantater til kirken, hoffet og universitetet. Det var mest festmusik for store besætninger, ikke direkte bestemt for liturgisk brug, men opførelserne blev betragtet som store koncertbegivenheder.

Hans improvisationer på orgel må have været bemærkelsesværdige og blev rost bl.a. af Liszt. Og Ignaz Moscheles, som han tilegnede en af sine Allegri di bravura (enkeltstående sonatesatser), var imponeret af hans klaverspil

. Især blev imidlertid hans romancer og sange folkeeje, både de, der stammede fra syngespillene (fx 'Skøn Jomfru, luk dit Vindue op' og 'De klare Bølger rulled') og sangene fra hans senere år, bl.a. melodierne til Ingemanns Morgensange og Aftensange (optaget i Kulturkanon).

Til kirken skrev han melodien til Grundtvigs Den signede Dag, som med rette er blevet omtalt som Danmarks nationalsalme.

Weyses værker blev katalogiseret af Dan Fog i 1979.

Annonce

Udvalgte værker (med kompositionsår)

Syngespil og scenemusik: Sovedrikken (Bretzner/Oehlenschläger) 1809; Faruk 1811-12 og Ludlams Hule (Oehlenschläger) 1814; Macbeth (Shakespeare) 1817; Floribella (Boye) 1824; Et Eventyr i Rosenborg Have (Heiberg) 1827; Balders Død (Ewald) 1832; Festen paa Kenilworth (H.C. Andersen) 1835.

Romancer, sange: Dybt Skoven bruser (Schiller/Oehlenschläger) 1801; Der er et Land, dets Sted er højt mod Norden (Boye) 1826; Kommer hid, I Piger smaae (Grundtvig) 1837; Morgensange og Aftensange (Ingemann) 1837, 1838; Hil dem, som kæmped (Heiberg) 1839.

Melodier i 3/4-stemmige udsættelser til skolebrug 1834, 1838, 1840 og 1842. Heri Velkommen igen, Guds Engle smaae (Grundtvig); Julen har bragt velsignet Bud (Ingemann); Natten er saa stille (Heiberg).

Kantater: Reformationskantater 1817, 1836, 1839; Julekantater 1818, 1834, 1836; Passionskantater 1819, 1825; Paaskekantater 1821, 1829; Pintsehymne 1820; 9 lejlighedskantater til hoffet 1828-1841.

Choralmelodier til den evangelisk-christelige Psalmebog 1838; Kæmpevise-Melodier 1839, 1841.

Instrumentalmusik: Syv symfonier (g-mol, C-dur, D-dur, e-mol, Es-dur, c-mol, Es-dur) 1795-99; 4 klaversonater 1790/ 94, 1818; Allegri di bravura 1792/93, 1804/31, 1829/30; 12 klaveretuder 1831, 1837.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten E. Hatting: C.E.F. Weyse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182458