Friedrich Kuhlau. Pastel af Christian Horneman, udført i 1828, da Kuhlau blev udnævnt til professor efter opførelsen af Elverhøi. Tabet af det højre øje skyldtes et fald på gaden i Lüneburg i 1796.

.

Friedrich Kuhlau, Friedrich Daniel Rudolph Kuhlau, 11.9.1786-12.3.1832, dansk komponist, sammen med C.E.F. Weyse den vigtigste repræsentant for den tidlige romantik i dansk musik.

Friedrich Kuhlau blev født i Uelzen i en slægt af regimentsmusikere, og familien flyttede ca. 1802 til Hamburg, hvor han gav koncerter som pianist, udgav sine første værker og fik lidt musikundervisning. I 1810 flygtede han pga. krigsurolighederne til København, og her blev han i 1813 kammermusikus, men modtog først i 1818 en årlig gage på 300 rigsdaler. Den var dog så symbolsk, at han livet igennem var nødt til at levere en mængde musik for tidens modeinstrumenter fløjte og klaver, en indtægtskilde, der endda blev afbrudt, når han hvert andet år skulle skrive operaer til Det Kongelige Teater.

Sit gennembrud fik Friedrich Kuhlau i 1814 med operaen Røverborgen (til tekst af Adam Oehlenschläger), der bragte fornyelse i det konservative danske musikliv. Succesen blev i 1824 fulgt op af hans store romantiske trylleopera Lulu (samme emne som Wolfgang Amadeus Mozarts Tryllefløjten), skuespilmusik til William Shakespeare og navnlig til J.L. Heibergs festspil Elverhøi fra 1828. De øvrige dramatiske værker var fiaskoer, fx Trylleharpen (1817), Elisa (1820) og Hugo og Adelheid (1827), bl.a. fordi teksterne var for udramatiske.

I 1826 bosatte han sig i Lyngby nord for København, hvor hans sidste år blev forbitret af sygdom og tabet af hans hjem, der nedbrændte i 1831, hvorved han mistede næsten alt. Efter et langt hospitalsophold flyttede han til Nyhavn, hvor han døde af tuberkulose året efter. Stor betydning for Kuhlaus musikalske udvikling fik hans mange udlandsrejser, mest til Tyskland og Østrig; bl.a. mødte han Ludwig van Beethoven i Wien i 1825.

Friedrich Kuhlaus store produktion dækker næsten alle tidens genrer undtagen kirkemusik. Det meste er klavermusik, både to- og firehændig, påvirket af klassikerne, især Beethoven, og af periodens virtuose stil. Stærkest står sonaterne og sonatinerne, der stadig anvendes i klaverundervisning, variationsværkerne og rondoerne over tidens operamelodier og folkeviser fra mange lande. Skønt ikke fløjtenist af profession er det med sine mange velformede værker for én til fire fløjter og for fløjte med klaver eller strygere, at Kuhlau er mest kendt. Af hans øvrige og sparsomme, men værdifulde instrumentalmusik må klaverkvartetterne og især mesterværket, strygekvartetten i a-mol, fremhæves.

Friedrich Kuhlau skrev en del kantater og sange med klaver og er især kendt for sine mandskorsange og kanoner, men det absolutte højdepunkt i hans vokalmusik er hans dramatiske værker, hvor han med Luigi Cherubini og især Mozart, senere også Gioacchino Rossini og Carl Maria von Weber som forbilleder og med sikker sans for det dramatiske har skabt musik præget af stor melodiøsitet, differentieret personkarakteristik og varieret orkestersats.

Bemærkelsesværdig er hans model- eller låneteknik, hvor fremmede kompositioner er udgangspunkt og inspiration for hans egne (fx er hans klaverkoncert formet direkte efter Beethovens 1. klaverkoncert), uden at det går ud over hans musiks egenart.

Friedrich Kuhlaus produktion er både kosmopolitisk og dansk, bl.a. ved anvendelsen af mange folkeviser, der også er grundlaget for hans kendteste værk, Elverhøi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig