Danmark - musik - 1500- og 1600-tallet

Danmark – musik – 1500- og 1600-tallet, Ligesom udenlandske fyrster brugte de danske konger mange penge på at omgive sig med musik. Hofmusikken havde fra gammel tid været organiseret i tre grupper: Et fast trompeterkorps var tilknyttet hoffet ved Christian 1.s kroning i 1448, mens den første liste over et sangerkorps (kantori) er fra 1519, på hvilket tidspunkt det kongelige kapel også omfattede et instrumentalt ensemble.

Skønt den musikalske overlevering fra denne periode er spredt, er det dog muligt gennem en række kilder at danne sig et billede af sider af musikken ved hoffet. Gennem to sæt håndskrevne, ufuldstændigt overleverede stemmebøger dateret 1541 og 1556 får vi indtryk af, hvordan værker af tidens førende udenlandske mestre har fundet vej til København i midten af 1500-tallet.

Samlingerne, som har været brugt af hofkapellet under Christian 3., indeholder musik af nederlandske, italienske, franske, tyske og danske komponister, blandt de sidste lektor i matematik og musik ved Københavns Universitet 1539-45, Mads Hak (d.1555); også den lokale Jørgen Presten er repræsenteret.

En nodesamling fra Flensborg, som i slutningen af 1900-tallet har påkaldt sig fornyet interesse fra forskningens side, rummer kilder til musiklivet under Frederik 2., herunder den musik, som blev sunget ved indvielsen af den prægtige Kronborgfontæne i 1583. Et foreløbigt højdepunkt nåede hofmusikken under Christian 4., som i hidtil uhørt omfang spenderede midler på at uddanne lokale talenter og hidkalde udenlandske mestre.

Den betydeligste af kongens danske musikere var Mogens Pedersøn (ca. 1583-1623), som i Venedig fik trykt en samling madrigaler og senere i København udgav sit kirkemusikalske hovedværk Pratum spirituale.

Blandt de mange udenlandske musikere skal fremhæves John Dowland fra England, kendt for sine melankolske sange til lutakkompagnement, og kapelmesteren fra Dresden, Heinrich Schütz, som opholdt sig i Danmark i flere perioder og ledede hofmusikken ved de store festligheder i 1634 ved prins Christians bryllup.

Tidens tendenser i retning af kirkelige reformer kan spores i nogle tidlige forsøg på at indføre salmer på dansk i 1528. Samme år blev den første danske messeordning med dansk tekst udgivet, den såkaldte Malmømesse, skønt lutherdommen først i 1536 blev gjort til statsreligion i Danmark.

Efter spredte tilløb vandt teatermusikken for alvor fodfæste i Frederik 3.s og Christian 5.s regeringstid, ikke mindst under indtryk af musikken ved Solkongens hof i Versailles; også ved det danske hof fremførtes nu franskinspirerede, rigt udstyrede allegoriske hofballetter.

Herfra var skridtet ikke langt til den egentlige helaftensopera, som blev introduceret med opførelsen af Der vereinigte Götterstreit på kongens fødselsdag i 1689. Ved gentagelsen af forestillingen et par dage senere for en bredere kreds af indbudte brød teatret i brand, og et stort antal mennesker omkom, hvilket for en tid bremsede lysten til opera.

En stor del af hofmusikken hørte hjemme i kirken. Men også uden for hoffet var der naturligvis brug for kirkemusik. Efter Reformationen i 1536 trængte den lutherske menighedssang snart igennem, og i 1569 udkom den første autoriserede salmebog i Danmark, Hans Thomesens salmebog, forsynet med smukt trykte melodier til de enkelte salmer. Thomesens salmebog var kirkens daglige salmebog; Jespersøns Graduale fra 1573 var tænkt for degnen og koret og tog specielt sigte på højmessen. Det afløstes i 1699 af Thomas Kingos graduale som udtryk for enevældens nye kirkeordning.

Musikken har naturligvis også haft sin plads uden for hoffet og kirken. I skolen og på universitetet opførte man komedier med musik. I byerne forkyndte tårnblæserne dagens gang og markerede vigtige begivenheder i byens daglige liv, og i hjemmene sang man viser.

Et særligt broget repertoire udgør de såkaldte folkeviser, som blev nedskrevet i adelige kredse fra midten af 1500-tallet, og som fik stor betydning for 1800-tallets musik og digtning med Werner Abrahamson, Rasmus Nyerup og Knud Lyne Rahbeks udgave af tekster og melodier i årene 1812-14.