Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wynton Marsalis

Oprindelige forfattere FSlu og THjJ Seneste forfatter Redaktionen

Wynton Marsalis, f. 1961, amerikansk trompetist og orkesterleder; bror til Branford Marsalis. Wynton Marsalis har siden 1983 været placeret som en trompetens superstar, der leder egen jazzgruppe og er solist med symfoniorkestre i det klassiske repertoire. Fulgt af en enestående medieopmærksomhed har Marsalis i 1990'erne også etableret sig som talsmand for "ægte jazz" og som komponist og arrangør, fx med oratoriet Blood on the Fields (1994) om den sorte amerikaners historie. Som leder af jazzprojekterne ved Lincoln Center siden midten af 1990'erne har Marsalis haft stor indflydelse på amerikansk jazz.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Slumstrup, Thomas Hjort Jensen: Wynton Marsalis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122377