• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Woody Herman

Oprindelig forfatter TSjoe Seneste forfatter Redaktionen

Woody Herman, Woodrow Herman, 1913-1987, amerikansk jazzklarinettist, saxofonist og sanger. Han ledede fra 1936 til sin død sit eget store orkester, som især i sidste halvdel af 1940'erne rummede gode solister som Flip Phillips, Stan Getz og Zoot Sims. Med rødderne i swingmusikken trak orkesteret dog også på senere stilelementer, og gennem årene moderniseredes repertoiret en del, skønt orkesteret altid bevarede sin karakteristiske lyd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thorbjørn Sjøgren: Woody Herman i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90823