Faktaboks

Ray Charles
Født
23. september 1930
Død
10. juni 2004

Ray Charles på Plænen i Tivoli, 2003.

.

Ray Charles, Ray Charles Robinson, 23.9.1930-10.6.2004, amerikansk sanger, pianist og sangskriver. Som pianist og sanger var Ray Charles oprindelig påvirket af Nat King Cole, men blev en af efterkrigstidens vigtigste stilskabere inden for populærmusikken.

I 1950'erne var han sammen med James Brown en af pionererne bag soulmusikken, i 1960'erne en fornyer af country & westerngenren. Som sanger og stilskaber har han påvirket flere generationer af solister inden for R&B, soul og funk.

Den amerikanske filminstruktør Taylor Hackford (f. 1944) lavede i 2004 den biografiske spillefilm Ray. Ray Charles nåede at godkende manuskriptet, men ikke at opleve den færdige film. Skuespilleren Jamie Foxx, der mimede sangnumrene til Charles' pladeindspilninger, modtog en Oscar for titelrollen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig