Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

King Oliver

Oprindelig forfatter FSlu Seneste forfatter Redaktionen

King Oliver, egl. Joseph (Joe) Oliver, 1885-1938, amerikansk jazzkornettist og orkesterleder. Som en af de ledende New Orleans-kornettister drog Oliver i 1918 til Chicago, hvor han i 1922 sendte bud efter sin protegé Louis Armstrong, der blev 2. kornettist i det berømmelige Creole Jazz Band, der blev kulminationen på Olivers karriere 1922-24; 36 epokegørende pladesider fra 1923 dokumenterer dette samarbejde. Oliver forsøgte sig i New York i 1927, men uden held, for da havde lærlingen allerede overhalet 'kongen'. Oliver tilbragte sine sidste år som en resigneret skikkelse helt uden for de aktive musikeres rækker.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Slumstrup: King Oliver i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135154