Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johnny Hodges

Oprindelig forfatter FSlu Seneste forfatter Redaktionen

Johnny Hodges, 1907-1970, amerikansk alt- og sopransaxofonist, som var et centralt medlem af Duke Ellingtons orkester fra maj 1928 og resten af livet, bortset fra en periode med eget orkester 1951-55. Han var med til at gøre Ellingtons saxgruppe til en plastisk helhed. Som solist kunne Hodges spænde fra det indsmigrende til det majestætiske i en logisk, elegant swingende stil, hvor også hans helt personlige klang med karakteristisk vibrato og en teknisk suveræn beherskelse af glissandi hørte med til billedet af en af jazzens store solister.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Slumstrup: Johnny Hodges i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92163