John Coltrane var en amerikansk tenor- og sopransaxofonist, der ved siden af Charlie Parker regnes for at være den mest betydende saxofonsolist i den moderne jazz.
Inden John Coltrane i 1960 oprettede sin egen gruppe, spillede han sammen med Miles Davis og Thelonious Monk. Coltrane kom til at påvirke 1960'ernes musik grundlæggende, herunder jazzharmonik og melodik. Hans brug af skalaimprovisation fik stor betydning for rock, funk og fusion.
Udforskningen af saxofonens klangregister påvirkede en bred vifte af saxofonister inden for forskellige stilretninger. Coltranes kvartet (1960-1965) med bl.a. trommeslageren Elvin Jones ændrede grundlæggende samspillet mellem solist og rytmegruppe.
John Coltranes musik falder i tre grupper: harmoniske studier og teknisk instrumentbeherskelse (1955-1959), modal musik præget af motivisk improvisation og polyrytmik (1960-1965) og opløsning af det tonale og rytmiske grundlag mod en friere, spirituel spillemåde (1965-1967).
Med sin uortodokse tolkning af Richard Rodgers' My Favorite Things (1960) fra The Sound of Music indførte Coltrane for alvor sopransaxofonen i den moderne jazz. Som avantgardist med en stor tilhængerskare havde han en usædvanligt stabil indspilningskarriere, som han selv kunne administrere. Pladeselskabet Impulse! ("the house that Trane built") kunne næsten basere sin eksistens på Coltranes udgivelser.
Den religiøst inspirerede suite A Love Supreme (1964) blev og er vedvarende en bestseller. Interessen for Coltrane og hans musik, der spændte fra lyriske ballader til lange udladninger af meditativ ekstase, har aldrig taget af.
John Coltrane blev posthumt tildelt en hædrende omtale af Pulitzerprisens jury i 2007.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.