Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fletcher Henderson

Oprindelig forfatter BJoer Seneste forfatter Redaktionen

Fletcher Henderson, Fletcher "Smack" Henderson, 1897-1952, amerikansk jazzpianist, orkesterleder og arrangør, en af jazzmusikkens betydeligste skikkelser. Fra 1923 havde han et orkester, hvis musik i høj grad medvirkede til at danne grundlag for 1930'ernes swingbands, af hvilke flere benyttede ham som arrangør. Det gælder i særdeleshed Benny Goodmans, hvis repertoire hovedsagelig skyldes Henderson. I årenes løb opdagede han adskillige af jazzmusikkens største talenter, bl.a. Louis Armstrong og Lester Young.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Jørgensen: Fletcher Henderson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90504