Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charles Mingus

Oprindelig forfatter PHL Seneste forfatter Redaktionen

Charles Mingus, 1922-1979, amerikansk jazzbassist, orkesterleder og komponist. Efter en karriere med en bred musikalsk berøringsflade ledede han fra midten af 1950'erne egne ensembler af skiftende størrelse, som blev en stilskabende kraft i den moderne jazz; med udgangspunkt i Duke Ellingtons musik og med en løs orkesterstruktur foregreb de både 1960'ernes free jazz og jazzens neoklassik. Mingus samlede en række fremtrædende solister, og hans musik ejede såvel pågåenhed og veloplagthed som stor lyrisk styrke. Som person udstrålede Mingus frustration og social vrede, hvad hans selvbiografi, Beneath the Underdog (1971), vidner om.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter H. Larsen: Charles Mingus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125896