Al Cohn, egl. Albert Gilbert Cohn, 24.11.1925-15.2.1988, amerikansk jazzarrangør og tenorsaxofonist. Al Cohn spillede med bl.a. Woody Herman og Artie Shaw, men vil især blive husket for sit inspirerende samarbejde med saxofonkollegaen Zoot Sims, som han spillede sammen med fra 1957 til midten af 1980'erne.