Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ragtime

Oprindelig forfatter EWie Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/23884/=ud_a_112424.mp3?revision=1

ragtime, stærkt synkoperet, ikke-improviseret klaverstil, der var udbredt i USA ca. 1897-1917. Kompositionerne, hvoraf de vigtigste skyldes Scott Joplin, rummer flere temaer på 16 takter i 2/4-takt og fandt udbredt anvendelse i den samtidige New Orleans-jazz, som derfor var kendt under navnet ragtime. Ud over den klassiske klaverragtime opstod en ragtime for mindre ensembler.

Efterhånden som jazzen etablerede sig som selvstændig kunstart i 1920'erne, blev det almindeligt at se ned på den autentiske ragtime som corny, håbløst gammeldags.

Ordet ragtime er engelsk, af ragged 'laset, ujævn', af rag 'klud, las', og time i betydningen 'takt, rytme'.

En egentlig renæssance oplevede ragtime først i begyndelsen af 1970'erne, da den klassisk skolede pianist Joshua Rifkin (f. 1944) indspillede en række plader, især med Scott Joplin-kompositioner, i en langsom, lyrisk tolkning. Rifkins plader inspirerede brugen af Joplin-musik i George Roy Hills film The Sting (1973, Sidste stik), som især etablerede nummeret The Entertainer (1902) som evergreen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Wiedemann: ragtime i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148344