sangbog

Sangbog, betegnelse, der omfatter mange typer samlinger af sange: tekster alene eller tekst og melodi, enstemmig eller med akkompagnement, undertiden med talnotation osv.; nogle sangbøger har flerstemmig sats, fx visse skolesangbøger og de britiske Part Song Books. De betydeligste danske sangbøger er udkommet med separat melodibog. Efter ca. 1970 er sangbøger med tekst og becifret melodi blevet dominerende.

Fremkomsten af sangbøger i Europa i 1800-t. hænger sammen med sangens centrale funktion i et forsøg på dannelsen af en national identitet; i løbet af århundredet spillede gruppeidentitet også en rolle: i forhold til hjemstavnen, til kald og stand, til politik, interesser og livsforståelse. Heri passer de mange indsamlede folkesange, der især dominerer i udenlandske sangbøger. Danske sangbøger tager afsæt i klubtidens visebøger, der måske er de tidligste anvendt til fællessang. Oplysningstidens folkesangbøger og skolesangbøger (efter 1814) ville opdrage folket til en ideologisk og musikalsk enhedskultur. Sangbøger "for skole og hjem" med ideelt sigte findes i alle perioder. De nye, folkelige fædrelandssange spredtes især fra 1830'erne gennem en vrimmel af sangbøger, udgivet af foreninger eller med kommercielt sigte. Boisens Sangbog (1849) med nyere viser og folkesange foruden krigssange lå i soldaternes lommer. Den grundtvigske bevægelses sangudgivelser fra 1840 kulminerede med Højskolesangbogen (1894), arbejderbevægelsens med Arbejdersangbogen (1926). Med til at tegne dansk fællessangskultur er de over 500 foreningssangbøger fra ca. 1870 til nutiden og det voksende antal lokale sangbøger. Folkets Sangbog (1901) ved N.K. Madsen-Stensgaard (1850-1927) var "for alle" og overskred den bløde grænse fra danske sange til viser og vaudeviller, en tendens, der genfindes i 1990'ernes (skole)sangbøger, nu med musicals og udenlandske evergreens. Sangbøger for børn fra Storkebogen (ca. 1880) over De små synger (1948, optaget i Kulturkanon)) til fx Den rytmiske børnesangbog (1987) afspejler periodernes pædagogiske og musikalske konjunktur.

Skolesangbogen (2001), andet bind af Dansk sang og Salmer og sange i skole og kirke (begge 2000) markerer en ny sanginteresse i skolen med plads til både traditionen og den rytmiske fornyelse.

Se også salmebøger.