Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kalendersange

Oprindelig forfatter JHKou Seneste forfatter Redaktionen

kalendersange, traditionelle viser, der knytter sig til årets gang (se folkemusik). Det kan være viser til jul og helligtrekonger (fx engelske christmas carols, svenske Staffansviser, rumænske colinde-sange), fastelavnsviser, sange til sommerens komme (majviser) eller rituelle høstsange. På landet indgik kalendersange ofte i et forløb, hvor ungdommen gik i optog fra hus til hus for at indsamle fødevarer til en fest, som derefter afholdtes med deltagelse af alle landsbyens indbyggere. I byen brugte latinskoleelever kalendersange som led i tiggeri.

Kalendersange har fællestræk i hele Europa, og de er musikalsk opbygget af melodiske og rytmiske formler. Eftersom genren har været levende helt frem til vor tid, finder man i traditionen såvel meget gamle som helt nye viser. Gamle danske kalenderviser er fx helligtrekongersvisen "Godaften, godaften både mand og kvinde" og den såkaldte verdslige majvise "Husbond om du hjemme est". Den sidste blev de fleste steder, dog ikke i Himmerland og Skåne, fortrængt af den kristelige majvise "Alverdens skaber mild og blid" (digtet i første tredjedel af 1600-t.). Af gamle høstviser kendes i dansk tradition kun få, til gengæld blev genren populær blandt store og små digtere i 1800-t. (fx "Marken er mejet"). Fastelavnsviser har holdt sig helt til i dag ("Fastelavn er mit navn"); i 1800-t. var fastelavnen den årsfest, der gav anledning til flest og mest forskellige viser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Henrik Koudal: kalendersange i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103198