indianere (Musik - Syd- og Mellemamerika) | lex.dk

Indianere (Musik - Syd- og Mellemamerika), Det vides ikke med sikkerhed, hvordan musikken i de indianske kulturer lød før den europæiske erobring, men af billeder, beskrivelser og arkæologiske fund fremgår, at der især i kulturerne i Mexico og Mellemamerika (aztekere, mayaer) og i Andeshøjlandet i Sydamerika (inkaer) fandtes en veludviklet og kompliceret musiktradition. I Mexico og Mellemamerika fandtes et stort register af slagtøjsinstrumenter med den vandrette trætromme teponatzli og den lodrette, gennemtrængende huehuetl som de vigtigste. Derudover var der en umådelig variation af rør- og lerfløjter, fremstillet både til femtoneskala og mere primitive skalaer, ofte i kombinationer med to til fem fløjter i en. Desuden anvendtes konkylier, lertrompeter og rasleinstrumenter. I Andesområdet var variationen af fløjter ligeledes meget stor. Fløjterne, der fortrinsvis var fremstillet af ler, rør og kondor- og lamaknogler, havde fra tre til syv huller og kunne være udstyret med mundstykke. Desuden anvendtes avancerede panfløjter med op til 15-17 rør, hvoraf nogle var anbragt i dobbeltrækker (antara, siku, zampoña), trompeter af ler og metal samt rasle- og slaginstrumenter. Blandt de øvrige folkeslag var variationen generelt mindre.

I slutningen af 1900-t. kan man næppe tale om en ren indiansk musik nogetsteds i Latinamerika. Især den spanske indflydelse er stor, både med hensyn til instrumenter, harmonier, rytme og brugen af musikken. Den mest fremtrædende påvirkning er indførelsen af strengeinstrumenter, først og fremmest violin, guitar (med afledninger heraf) og harpe. Desuden er musikken blandt indianerne ikke længere begrænset til ceremonielt brug, men har også fået en verdslig, underholdende rolle.

Mexico og Mellemamerika

Trods påvirkninger udefra har indiansk musik sit eget, umiskendelige præg. Hos visse folkeslag ytrer det sig i det repetitive i temaerne, ofte fremført vokalt i form af kald-svar, støttet af enkelte instrumenter som hos de mexicanske otomíer; hos andre gennem komplicerede harmoni- og rytmemønstre, hvor indiansk og europæisk har indgået en symbiose som hos de vestmexicanske porhépechaer. I det sydlige og centrale Mexico er det desuden almindeligt at møde mindre og større hornorkestre udelukkende med indianske musikere, en tradition, der synes at gå tilbage til de mange borgerkrige i 1800-t.

Andesområdet

Den indianske musik i Andesområdet har ligeledes været udsat for en kraftig påvirkning, men i højere grad end i Mexico har den bevaret det oprindelige særpræg, skønt europæiske rytmer og harmonier har vundet indpas. Desuden er især violin, guitar, harpe og visse steder harmonika blevet indført, om end instrumenterne er blevet tilpasset den indianske tradition, sådan som det er tilfældet med den lille, guitarlignende charango, der menes udviklet fra den canariske tiple.

Variationen i instrumenter og musikformer synes uendelig i Andesområdet. Her er wayno og yarawi de mest udbredte rytmer; den første er både sang og dans, den anden en langsom, nærmest sørgmodig sangform, og begge er meget komplicerede med et utal af varianter. Musikken i Andesområdet bruges både til religiøse formål, underholdning, fester og ikke mindst til karnevaller, som har deres egen musik, kaldet carnaval og carnavalito.

Mapuchefolket i det sydlige Chile har en kompliceret og rigt udviklet musiktradition, hvor den flade tromme, kultrún, spiller en central rolle, ofte som akkompagnement til sang. Rytmen kan være fri eller bundet, sangen varierer ligeledes meget; den indeholder komplicerede mønstre, glissandi og ornamenter, der aldrig gentages helt ens.

Lavlandet

Musikken blandt indianerne i Amazonområdet og bl.a. Argentinas pampas er oftest enten forsvundet til fordel for missionærernes musik eller bevaret uden nævneværdig europæisk indflydelse. Her er musikken integreret i den ceremonielle praksis i en sådan grad, at det for udenforstående kan være vanskeligt overhovedet at forstå og beskrive den som musik. Rytmerne kan forekomme den fremmede ensformige, men der er dog variationer undervejs i de ofte meget lange fremførelser. Musikken domineres af sang (ofte kald-svar), af percussion samt blæseinstrumenter. I Amazonas findes både fløjter og trætrompeter, i Argentina fløjter, jødeharper og mundbuer.

Læs mere om indiansk musik.

Læs mere om indianere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.