Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

højskolesang

Oprindelig forfatter Sass Seneste forfatter Redaktionen

højskolesang, en særlig dansk fællessangskultur med rod i de folkelige bevægelser ca. 1840-90. Dens forudsætning var mødet mellem Grundtvigs idéverden og folkelige digtning og den ny gårdmandsklasses behov for kulturværdier, der modsvarede standens selvbevidsthed og politiske rolle. Grundtvigs tanker om folkesangen som redskab for folkeånden inspirerede første generation af højskolelærere (se folkehøjskole), og fællessangen blev lige så uundværlig som foredraget; den var "tjenende" i forhold til ordet, men fik en vigtig funktion som udtryk for den enkeltes følelser og det fælles ståsted. Foruden salmer blev kernen i repertoiret folkeviser og Grundtvigs historiske, bibelhistoriske og nationalt-folkelige sange. Senere generationer har i takt med højskolens udvikling udvidet traditionen med almene folkelige sange. Det afspejles i de 17 udgaver af Højskolesangbogen, som efter mange forløbere er udkommet siden 1894. Musikalsk ses i dens melodisamlinger (enstemmige fra 1888, harmoniserede fra 1922) overgangen fra en broget, romantisk og vildtvoksende melodisituation til Thomas Laub/Carl Nielsen-generationens fornyelse af den "folkelige melodi". Med 17. udgave (1989, melodibog 1993) overskrides mange grænser til nutidens populær- og finkultur.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Sass Bak: højskolesang i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95502