Gårdsang, omvandrende musikeres sang, oftest med instrumentledsagelse, fremført fra 1800-t. i boligkarréernes gårde, tidligere på gaden (gadesang). Sang og spil uden politiets tilladelse har i perioder været forbudt, men bestemmelsen er ofte blevet overtrådt. Mange gårdsangere rekrutteredes fra "de rejsende familier". Inden for gårdsangen er udviklet en særlig syngestil med rubatopræg, glissandi og dvælen på konsonanter. Se også skillingsvise.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.