Arbejdssange, sange, der indgår som en del af en arbejdsproces, således at sangfremførelsen og arbejdsprocessen gensidigt indvirker på hinanden. Teksterne kan som melodierne være traditionelle, men er ofte improviserede. Arbejdssange kendes fra alle dele af verden og har også herhjemme været anvendt inden for en række forskellige fag langt ind i 1900-t. De kan fremtræde som almindelige fællessange, men i sømændenes engelsksprogede shanties og de skandinavisksprogede opsange (de mest kendte og bedst belyste arbejdssange) ledes sangen af en solist, shantymanden, mens andre i mange tilfælde kun synger med på omkvædene. Sangene kan have forskellige funktioner i arbejdsprocessen: Sømændenes halesange (ved hejsning af storsejl) og anlægsarbejdernes rammesange (ved pæleramning) hjælper til at synkronisere gruppens fælles kraftanstrengelser; sømændenes gangspilssange og soldaternes marchsange koordinerer arbejdsrytmen og fastholder ét arbejdstempo; i sømændenes hand-over-hand-sange og i stenhuggernes boresange er funktionen en tredje, at holde to parters arbejdsbevægelser klar af hinanden. De nævnte former påvirker den fysiske del af arbejdsprocessen, men samtidig har sangene en opkvikkende effekt, specielt i forbindelse med langvarige, ensformige arbejdsopgaver, fx gangspilsarbejdet, der godt kunne vare flere timer i træk. Denne psykiske funktion er tydelig i enkeltmandssange under kartning og spinding. Ved andre arbejdstyper bruges sange som middel til at berolige, fx vuggesangen eller malkesangen, der får køerne til stå roligt og give mere mælk.