Jamaica - musik

Jamaicansk musik indeholder en række træk fra europæisk, afrikansk, caribisk og nordamerikansk musik, fx den caribiske calypso. Mens calypsomusikken i 1950'erne blev opfattet som vestindisk folkemusik, blev reggaemusikken især knyttet til Jamaica, hvor der igennem 1960'erne udvikledes en omfattende lokal musikscene netop omkring reggae.

Reggae er inspireret af rhythm and blues og gospel fra USA, af de afro-caribiske rytmer calypso, rumba og merengue samt af landets egen populærmusik fra 1940'erne, mento. På Jamaica formåede lokale musikudgivelser med den rytmisk noget hurtigere ska og rock steady i 1960'erne at udkonkurrere amerikanske plader og skabe en omfattende musikproduktion og et righoldigt musikliv. I omrejsende diskoteker, såkaldte soundsystems, fungerede discjockeyen som nyhedsformidler, der opildnede de dansende med scat-sang og toasting, en tidlig form for rap. Betegnelsen reggae blev første gang anvendt i 1968. Musikken er karakteriseret, ved at alle instrumenter betoner rytmen komplementært. Teksterne var oprindelig samfundskritiske, mandsdominerede, priste hyppigt marihuana og knyttede an til den afronationalistiske religiøse rastafaribevægelse. Jamaicaneren Bob Marley gjorde reggae internationalt kendt med albummet Catch A Fire (1973).