De Små Synger
De Små Synger.
De Små Synger
Af /Ritzau Scanpix.

De små synger er en sangbog for de mindste, udgivet i 1948 af Gunnar Nyborg-Jensen (1912-1970), der var skolelærer og kendt som vært i Danmarks Radios børneudsendelser. Bogen har illustrationer af Bitte Böcher (1917-2013).

Bogen, der er optrykt i utallige oplag på over 1,5 millioner eksemplarer, har især været anvendt i hjemmene og i folkeskolens mindste klasser. Den er fortsat i handelen.

Trods mindre revisioner har man i genoptrykkene fastholdt det oprindelige, overvejende konservative præg fra 1948. Udvalget forudsætter fortrolighed med landbolivet (Margrethe Marstrands (1874-1948) Jeg en gård mig bygge vil) og bondegårdens dyr, mens den moderne storby kun er repræsenteret ved På gaden der går jeg så tit en tur, et livligt københavnerbillede af pseudonymet R. Rafaëlis.

Kønsrollerne er de traditionelle: Pigerne forberedes gennem leg med dukker til moderskabet, mens drengene drages af militæret, forbløffende hyppigt repræsenteret ved trommen. De mest håndfaste eksempler på uartighed tildigtes dog piger: Hulda Lütkens nøgternt-dæmoniske Inger går i skole om den forfængelige pige, der sniger sig til at tage søndagskjolen på en hverdag og må bære straffen, og Harald Bergstedts mere gemytlige Vi har hos os en bitte Mett', hvor den skidte Mett' først bliver god igen efter en gang smæk og en tur i sengen. Et positivt modbillede, der viser, at alle uforskyldt kan komme galt afsted, er Thøger Rasmussens Søren henter mælk til mor, hvor Søren træder fejl og taber spanden, men får den fyldt op igen af den rare mælkemand.

Universet i De små synger er snævert dansk, uden spor af en netop overstået verdenskrig eller tegn på en ny åbenhed udadtil. En enlig, skurrende undtagelse er Harald H. Lunds I Niggerland bananen gror, der først blev udrenset i 1993.

Udvalget fremmer barnefromheden, især i forbindelse med aftenbønnen, og i beskedent omfang fædrelandskærligheden. En del af teksterne er letforståelige voksensange og -salmer. Tilsvarende har en række formelt amoralske og morbide sanglege og humoristiske viser om drukkenskab og vold (Fra Engeland til Skotland) deres oprindelse i ungdoms- og voksenkulturen. Derimod er den kulturradikale børnesangtradition fra 1930'erne (Poul Henningsen, Sven Møller Kristensen) fraværende.

Påfaldende er det, at Harald Bergstedt, der var boykottet af Danmarks Radio i årene 1945-1963 på grund af sin unationale virksomhed under Besættelsen, er den hyppigst repræsenterede forfatter ved siden af B.S. Ingemann. Det har utvivlsomt medvirket til, at hans bedste børnesange overlevede i folkeskolen.

Bogen har affødt flere cd-udgivelser med udvalgte sange i moderne musikalske arrangementer. De små synger er optaget i Kulturministeriets Børnekanon.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig