Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bulgarien - musik

Oprindelig forfatter BTrae Seneste forfatter HaAn

Bulgarien. To bønder spiller på fløjte og klarinet. Den kantblæste fløjte (tv.) er af arabisk oprindelse og kom med tyrkerne til Balkan, hvor den forekommer i flere varianter og med forskellige navne. Den bulgarske  kaval er et hyrdeinstrument, sammensat af tre stykker og med otte gribehuller; under spillet holdes fløjten lidt skråt. Med sin blide klang egner kaval sig bedst til lyriske melodier og improvisationer. I nyere tid er man begyndt at sammenstille kaval med andre instrumenter — som fx her med klarinetten. Foto 1961.

Bulgarien. To bønder spiller på fløjte og klarinet. Den kantblæste fløjte (tv.) er af arabisk oprindelse og kom med tyrkerne til Balkan, hvor den forekommer i flere varianter og med forskellige navne. Den bulgarske kaval er et hyrdeinstrument, sammensat af tre stykker og med otte gribehuller; under spillet holdes fløjten lidt skråt. Med sin blide klang egner kaval sig bedst til lyriske melodier og improvisationer. I nyere tid er man begyndt at sammenstille kaval med andre instrumenter — som fx her med klarinetten. Foto 1961.

Den ældste dokumentation for den bulgarske kirkesang går tilbage til 800-t. En verdslig kunstmusik tog form efter 1900 med det statslige musikakademi i Sofia, nationaloperaen og flere symfoniorkestre. Efter 1. Verdenskrig bidrog en ny generation af professionelle komponister til udviklingen, blandt dem Pančo Vladigerov (1899-1978) og Ljubomir Pipkov (1904-74).

Folkemusikken er præget af befolkningens etniske sammensætning, dog mest af det slaviske element. Under tyrkernes herredømme (1396-1878) trivedes musikken i småbyerne og på landet blandt bønder og hyrder. I begyndelsen af 1900-t. blev der foretaget omfattende indsamlinger af sange, og siden 1938 har Det Bulgarske Videnskabernes Akademi varetaget folkemusikforskningen.

Folkepoesien bygger på tekstlinjer med et bestemt antal stavelser og en fast cæsur, fx 7 (4+3), 8 (4+4 eller 5+3), 10 (4+6 eller 5+5). Oftest forekommer tolinjede strofer, men på grund af gentagelser af tekstled og tilføjelser af fyldord og omkvæd kan stroferne antage uregelmæssige former.

Annonce

Dansesange og instrumentaldanse præges af fast rytme (tempo giusto); todelte og tredelte taktarter er almindelige, men desuden findes en mangfoldighed af asymmetriske takter baseret på sammensætninger af to og tre enheder, fx 5/8 (2+3), 7/8 (2+2+3), 9/8 (2+2+2+3 eller 2+3+2+2). Fri rytme (parlando rubato) kommer navnlig til udtryk i de dels recitativiske, dels stærkt ornamenterede solosange, som i Midtvestbulgarien synges ved bordet under bryllupsfesterne.

Melodierne benytter gerne en diatonisk femtonerække, rituelle sange dog ofte kun to-tre toner, mens lyriske sange kan overskride oktaven. Et orientalsk islæt ses i skalaer med forstørret sekundskridt, og i gamle rituelle sange forekommer undertiden andre intervalstørrelser. Pentatonik træffes i Rodopibjergene.

Mens musikken i de østlige egne karakteriseres af enstemmighed, findes i den vestlige del af Bulgarien flere former for tostemmighed. I Pirinbjergene ledsages melodien af en understemme på grundtonen, i Midtvestbulgarien synger man fortrinsvis i parallelle sekunder.

I årene efter befrielsen fra tyrkerne dukkede de første arrangementer op af gamle sange, og fra 1940'erne vandt populære folkemelodier stadig større udbredelse, bl.a. gennem medierne. Komponisten Filip Kutev (1903-82) grundlagde korforeninger og ensembler og viste, hvordan man i et arrangement kunne bibeholde væsentlige træk af musikkens originalitet. Senere komponister har skabt nye, personligt prægede korværker med udgangspunkt i den bulgarske folkesang.

Læs mere om Bulgarien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Trærup: Bulgarien - musik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52160