Bosnien-Hercegovina - musik

Bosnien-Hercegovina – musik, I forhold til andre kunstretninger, som opviser mange fælles træk inden for flere regioner i det tidligere Jugoslavien, rummer musikken i Bosnien-Hercegovina specifikke kendetegn, som gør den særdeles interessant.

Folkemusikken på landet er meget forskellig fra byernes. I bjerglandsbyerne findes sange, der står i så voldsom kontrast til byernes mere populære melodier, at der synes at ligge mange hundrede år mellem de to stilarter; nogle mener, at de kan have rødder helt tilbage til oldtidens illyriske stammer. Bjergboernes sange benytter sig af en skala med få toner og små intervaller; man synger med kraftig røst og flere usædvanlige former for stemmeteknik. Det væsentligste er dog en tostemmighed, hvori sekundklangen behandles som konsonans. I en nyere form for tostemmighed bevæger stemmerne sig fortrinsvis i tertsparalleller og slutter på tom kvint. I de små byer har man tidligt været modtagelig for fremmede påvirkninger, især orientalske, hvilket fx høres i den lyriske sevdálinka, en melodisk, rigt ornamenteret solosang, der udtrykker elskov og længsel.

Den verdslige kunstmusik manifesterede sig med Folketeatrets orkester (1921) og Sarajevos Filharmoni (1923). Efter 2. Verdenskrig tog udviklingen fart; blandt den tids komponister bør nævnes Vlado Milošević (1901-90) og Cvjetko Rihtman (1902-88), der også blev banebrydende i folkemusikforskningen, samt Avdo Smailović (1917-84) og Vojin Komadina (f. 1933).

Læs mere om Bosnien-Hercegovina.