Whitechapel Gallery,

kunstgalleri i Londons East End, grundlagt 1901 i en bygning af Arts and Crafts-arkitekten Charles Harrison Townsend (1851-1928). Galleriet har siden åbningen præsenteret moderne kunst og samtidskunst i forbindelse med undervisning, oplysende arbejde og andre arrangementer for bydelens fattige befolkning. Det fik en central placering på den engelske kunstscene og lagde fx rum til udstillingen af Picassos Guernica i 1939. Senere har East Ends karakter ændret sig, og galleriet genåbnede i renoveret og udvidet form i 2009 som midtpunkt i et blomstrende og mangfoldigt kunstliv i bydelen. I åbningsudstillingerne indgik en gobelin vævet i 1955 efter Guernica, udlånt fra FN-bygningen i New York.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig