Musée Magritte Museum, museum i Bruxelles, der udelukkende viser den belgiske surrealistiske kunstner René Magrittes værker.

Museet er beliggende på Place Royale/Koningsplein i det centrale Bruxelles og åbnede 2.6.2009 som en selvstændig del af Musées royaux des beaux-arts de Belgique/Koninklijke Musea voor Schone Kunsten van België, hvor samlingen af mere end 200 malerier, akvareller, tegninger og skulpturer m.m. - verdens største Magritte-samling - tidligere befandt sig.

Foruden disse værker rummer museet arkivmateriale i form af bl.a. korrespondance, fotografier og film, der belyser Magrittes liv og kunst, samt et online- studiecenter.

René Magrittes bolig og atelier i perioden 1930-54 i Rue Esseghem i Bruxelles er også indrettet som museum, Musée René Magritte/René Magritte Museum.

www.musee-magritte-museum.be

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig