Odsherreds Kunstmuseum, åbnede i 1990 i den statelige villa Hvide Hus i Asnæs, opført 1917 som domicil for direktøren for Asnæs Maskinfabrik og udvidet i 1940 med en tilbygning af arkitekten Marius Pedersen (1888-1965). Museet, der blev en selvejende institution i 1994, overtog bygningerne i 2007.

Odsherreds Kunstmuseum rummer især værker af Odsherredsmalerne, med Karl Bovin og Kaj Ejstrup i spidsen, der slog sig ned i Odsherred i 1930'erne.

Museet fik i 2004 testamenteret Malergården i Plejerup ved Lammefjord, 8 km øst for Asnæs, opført 1934-36 som bolig og atelier for Sigurd Swane og Agnete Swane og deres tre børn. Malergården åbnede året efter som museum.

Museets hjemmeside ses her

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig