Aabenraa Museum, museum med bl.a. egnshistoriske (dragter, møbler, sølvtøj m.m.), søfartshistoriske (bl.a. skibsportrætter, skibsmodeller og flaskeskibe) og etnografiske genstande fra store dele af verden samt kunsthistoriske samlinger, åbnet 1887. Portalen foran museet er udført 1987 af Ursula Reuter Christiansen. Kunstsamlingerne overførtes til Brundlund Slot, der i 1998 åbnede som Kunstmuseet Brundlund Slot. Aabenraa Museum blev i 2006 en del af Museum Sønderjylland.