Schleswig-Holsteinisches Freilichtmuseum, Kiel, ligger i Molfsee ca. 5 km SV for centrum og råder over et område på ca. 60 ha. Til dette frilandsmuseum er fra alle egne af delstaten Schleswig-Holstein flyttet ældre landbygninger, som er topografisk ordnet efter herkomst. Museet er grundlagt 1960 og åbnet 1965.