Faktaboks

Elna Mygdal
Født
2. juni 1868
Død
1. februar 1940

Elna Mygdal var en dansk tekstilforsker. Hun var museumsinspektør fra 1919 til 1935 ved Dansk Folkemuseum, der fra 1920 var del af Nationalmuseet.

Elna Mygdal havde broderiuddannelse fra Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, hvor hun siden blev lærer, og i 1904 tog hun afgang fra Kunstakademiet som maler.

Elna Mygdal udførte broderede messehagler i banebrydende former, bl.a. til Jesuskirken i Valby, København.

Som museumsinspektør blev Ellen Mygdal pioner i indsamling af danske folkedragter og folkelige tekstiler. Amagerdragter. Vævninger og Syninger (1932) er hendes betydeligste bog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig