Faktaboks

Chr.A. Jensen
Født
1878
Død
1952

Chr.A. Jensen, Christian Axel Jensen, 1878-1952, dansk historiker; museumsinspektør ved Nationalmuseet 1918-48 og leder af Københavns Bymuseum 1915-52.

Som forsker forenede Chr.A. Jensen arkivstudier med genstandsiagttagelser af håndværksmæssig og kunsthistorisk art. Mange af hans notater og rapporter om landsdækkende undersøgelser har sikret eftertiden kendskab til bygninger og genstande, der siden er omskabt eller forsvundet.

Af hans bøger må fremhæves Danmarks Snedkere og Billedsnidere i Tiden 1536-1660 (1911) og Danske adelige Gravsten fra Sengotikens og Renaissancens Tid (1951-53).

I 1930'erne medvirkede Chr.A. Jensen ved de første bind af Danmarks Kirker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig