Skulpturensammlung und Museum für Byzantinische Kunst, tidl. Bode-Museum, kunstmuseum på Museumsinsel i Berlin, grundlagt 1904 som Kaiser-Friedrich-Museum. Den nybarokke bygning blev opført 1898-1904 af Ernst von Ihne som ramme om ældre europæisk kunst og kunsthåndværk.

I 1956 blev museet opkaldt efter sin grundlægger, kunsthistorikeren Wilhelm von Bode. Efter 2. Verdenskrig udstillede det tillige en møntsamling samt egyptisk og byzantinsk kunst.

Fra 2000 til 2006 gennemgik museet en omfattende restaurering og ombygning, hvorefter det åbnede med sit nuværende navn. Det rummer nu Stiftung Preussischer Kulturbesitz' samling af europæisk skulptur og byzantinsk kunst samt et møntkabinet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig