Brandts Klædefabrik.

.

Kunstmuseum Brandts ligger i en tidligere tekstilfabrik i Odense, grundlagt 1869 af Morten Kisbye Brandt (1804-81) med udgangspunkt i et farveri, som hans far havde drevet siden 1796.

Virksomheden blev nedlagt i 1977, og bygningerne indrettedes af arkitekt Kristian Isager til kulturelt center med både offentlige og private virksomheder. Det rummer bl.a. Kunsthallen Brandts (tidl. Kunsthallen Brandts Klædefabrik), der arrangerer skiftende udstillinger, Danmarks Mediemuseum (tidl. Danmarks Grafiske Museum/Dansk Pressemuseum), Museet for Fotokunst samt Det Fynske Kunstakademi.

Efter en udbygning ved arkitektfirmaet Kjær & Richter 2002-2005 er de tre første førnævnte institutioner organisatorisk blevet knyttet sammen i kulturinstitutionen Brandts. På torvet foran hovedindgangen er opstillet Hein Heinsens skulptur Skulptur 87 (1987).

Kunsthallen Brandts og Museet for Fotokunst blev pr. 1.7.2013 fusioneret med Fyns Kunstmuseum.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig