Samlinger omtalt i de sidste årtusinder f.Kr. i Mellemøsten og Kina kan regnes for museernes ældste forgængere. Templer i antikkens Grækenland og Romerriget rummede samlinger af votivgaver.

I 400-t. f.Kr. åbnede Pinakoteket ved indgangen til Akropolis i Athen. I 700-t. e.Kr. grundlagdes verdens formentlig ældste og stadig eksisterende kunstmuseum, Shosoin, som kejserligt skatkammer i Nara i Japan.

I middelalderens Europa fandtes skatkamre ved mange domkirker, men det var først under renæssancen, at kimen blev lagt til de moderne museer. Renæssancens samlinger udviklede sig ad to forskellige hovedspor: de kongelige eller fyrstelige kunstkamre og naturaliekabinetterne.

Kunstkamrene var især fyrstelige samlinger, som stræbte efter at fremvise hele verden under ét tag og at spejle universet. Samtidig skulle de kaste glans over fyrsten og hans rige, og Europas konger og fyrster kappedes derfor om at opbygge de mest imponerende samlinger.

Fyrstelige kunstkamre opstod flere steder i Europa i 1500-t., tidligst i Wien 1553. Det opdragende sigte med kunstkamrene fremgår af Peter den Stores kunstkammer i Sankt Petersborg (1714), om hvilket han skrev: "Jeg ønsker, at folket her skal se og lære!".

Af de ældste og mest kendte museer kan nævnes Ashmolean Museum i Oxford, der blev åbnet for offentligheden i 1683. Samlingerne i Uffizierne i Firenze blev grundlagt i 1500-t., og udstillingen åbnede offentligt 1743. British Museum i London blev grundlagt i 1753, og Louvre i Paris blev åbnet for offentligheden i 1793.

I Berlin blev Altes Museum åbnet for publikum i 1830. Museumsbegrebet blev siden eksporteret til andre verdensdele, fx USA, hvor de statslige museer i Washington, D.C., der hører under Smithsonian Institution, blev grundlagt i 1846.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig