Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Freer Gallery of Art

Oprindelige forfattere JHorn og PKN Seneste forfatter Redaktionen

Freer Gallery of Art, museum i Washington, D.C., under Smithsonian Institution. Museet rummer bl.a. en udsøgt samling orientalsk og nærorientalsk kunst og en stor samling af James Whistlers malerier. Industrimagnaten Charles Lang Freer (1854-1919) opførte museet til sin privatsamling og forærede det i 1906 til den amerikanske regering. I 1923 blev det åbnet for publikum.Museet drives sammen med Arthur M. Sackler Gallery, der åbnede i 1987 med lægen Arthur M. Sacklers (1913-87) rige samlinger af orientalsk og nærorientalsk kunst; de to museumsbygninger er forbundet med et underjordisk udstillingsrum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Joan Hornby, Peter Kühn-Nielsen: Freer Gallery of Art i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79803