Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Neues Museum

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Berlin. Museumsinsel. Neues Museum. Foto fra 2011.

Berlin. Museumsinsel. Neues Museum. Foto fra 2011.

Neues Museum, museum på Museumsinsel på i Berlin og en del af Staatliche Museen zu Berlin. Bygningen blev opført 1843-59 af Friedrich August Stüler som aflastning for Altes Museum og fremviste oprindeligt genstande fra de kongelige skatkamre, egyptisk kunst, afstøbningssamling samt kobberstiksamling.

Museet blev svært beskadiget i 1943 og 1945 og henlå i mange år som ruin. Fra 1999 gennemførtes en storstilet genopbygning under hensyntagen til bygningens oprindelige struktur og udsmykning; den blev forestået af den britiske arkitekt David Chipperfield og præmieredes i 2011 med den prestigefyldte Mies van der Rohe-pris.

2009 blev Neues Museum tilgængeligt for publikum og museet ventes færdigrestaureret i overenstemmelse med den samlede plan for Museumsinsel i 2015.

Nefertiti. Portrætbuste af kalksten med bemalet stuk og indlagt glasøje, 50 cm høj; Neues Museum, Berlin. Busten blev fundet i et værksted i Amarna sammen med andre kunstværker; det er et modelhoved, der senere skulle danne forbillede for en statue.

Nefertiti. Portrætbuste af kalksten med bemalet stuk og indlagt glasøje, 50 cm høj; Neues Museum, Berlin. Busten blev fundet i et værksted i Amarna sammen med andre kunstværker; det er et modelhoved, der senere skulle danne forbillede for en statue.

Neues Museum rummer nu et egyptisk museum samt en papyrussamling, dele af de berlinske antiksamlinger samt en forhistorisk afdeling, der belyser kulturer i Europa og Asien fra stenalder til middelalder. Et af museets hovedstykker er busten af den egyptiske dronning Nefertiti (ca. 1340 f. Kr.).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Neues Museum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131242