Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grünes Gewölbe

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Dresden. Rezidensschloss. Slottet udviklede sig fra et borganlæg i 1287 til et af Europas prægtigste renæssanceslotte. Efter omfattende krigsødelæggelser blev slottet genopbygget fra 1985. Det gennemrestaurerede slot huser flere afdelinger af Staatliche Kunstsammlungen Dresden b.a. Kupferstich-Kabinett og Grünes Gewölbe.

Grünes Gewölbe, (ty. 'grøn hvælving'), museum i Dresden og en del af Staatliche Kunstsammlungen Dresden.

Grünes Gewölbe har navn efter det hvælvede rum i kurfyrsteslottet, hvori August 2. den Stærkes skatkammer var indrettet. De rige samlinger af bl.a. sølv- og guldsmedekunst og arbejder i andre kostbare materialer fra 1500-1700-tallet blev reddet under 2. Verdenskrig, kom som krigsbytte til Sovjetunionen, men tilbageleveredes til DDR i 1958.

Fra 1974 blev kostbarhederne opbevaret i Albertinum i Dresden, før de i 2004 og 2006 atter fandt plads i det restaurerede residensslot, nu i to afdelinger: Neues Grünes Gewölbe og Historisches Grünes Gewölbe.

Annonce

Staatliche Kunstsammlungen Dresden. Website: http://www.skd.museum/

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen: Grünes Gewölbe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86279