Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gemäldegalerie Alte Meister

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Dresden. Theaterplatz.  Gemäldegalerie Alte Meister opført 1847-55 efter Gottfried Sempers tegninger. Foto 2016.

Dresden. Theaterplatz. Gemäldegalerie Alte Meister opført 1847-55 efter Gottfried Sempers tegninger. Foto 2016.

Gemäldegalerie Alte Meister, kunstmuseum i Dresden. En del af Staatliche Kunstsammlungen Dresden.

Grundstammen i samlingerne er det sachsiske fyrstehus' indkøb af kunstværker i flere generationer, særlig under Friedrich August 1 (August der Starke), der var kurfyrste fra 1694-1733 og hans søn Friedrich August 2, der regerede fra 1733-1763.

Allerede i begyndelsen af 1700-tallet havde billedsamlingen sprængt det kurfyrstelige kunstkammers ydre rammer og i 1722 blev samlingen flyttet til Stallhof på Neumarkt, det senere Johanneum. Da kunstværkerne var det sachsiske fyrstehus' private ejendom, var de kun tilgængelige for få, først i 1831 blev de statseje. 1847-55 opførtes det nuværende Gemäldegalerie ved Zwinger efter Gottfried Sempers tegninger.

Annonce

Samlingernes berømmelse skyldes først og fremmest indkøbene af hovedværker af italienske mestre. Her kan nævnes: Raffaels Den sixtinske Madonna (1512-13), GiorgionesSovende Venus (ca. 1510), TiziansSkattens Mønt (ca. 1514) eller Correggios Hellige Nat (ca. 1530). Museet kan desuden fremvise værker af Mantegna, Botticelli, Parmigianino og Tintoretto.

Rafaels engle er to vingede småbørn, beslægtet med renæssancekunstens putti. De befinder sig nederst på Rafaels maleri Den Sixtinske Madonna (1512-13), der hænger i Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden. I lighed med andre populære klassikere er de to englebasser hyppigt blevet kopieret og karikeret; i Danmark står tegneren Herluf Jensenius i gæld til Rafael med sine tegninger af de to engle og de to djævle, der i Blæksprutten har leveret mange kommentarer fra hver deres udsigtspunkt.

Andre tyngdepunkter ligger i det flamske og hollandske maleri fra 1600-tallet. Rubens, Rembrandt, van Dyck og Vermeer. Desuden nederlanske, franske, spanske og tyske kunstnere fra 1400-tallet frem til 1700-tallet, her kan nævnes: Jan van Eyck, Dürer, Holbein, Cranach, Poussin, Lorrain, Murillo og Zurbarán.

Staatliche Kunstsammlungen Dresden. Website:

http://www.skd.museum/

Læs mere om Dresdens museer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Gemäldegalerie Alte Meister i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=245659