Glyptoteket

Samlingen rummer genstande fra Mellemøstens kulturer gennem 6000 år og frem til det romerske imperium. Her kan fremhæves bl.a. tre store relieffer med dyrefremstillinger, der stammer fra den monumentale Ishtar-port ved paladset i Babylon, etruskiske sarkofager med portrætter af de afdøde og gravfund med fornemt bordservice.

Den ægyptiske samling omfatter 3000 års historie. Fra skulpturen af en flodhest til mumier, kister med hieroglyf-indskrifter, billeder fra underverdenen og realistisk malede mumieportrætter fra romersk tid. Fremhæves skal især skulpturer af Ramses II, Tutankhamon, Akhnaton og hans berømte hustru Nefertiti, guden Ptah, den alvorlige skatmester Gebu, guden Anubis med sjakalhoved og det sorte kongehoved af farao Amenemhat III.

Græske filosoffer og digtere, kejsere og prominente borgere i Rom er udstillet i Glyptotekets antikke samling, der omfatter mere end 400 portrætter fra den græske og romerske antikke verden. Således også en næsten komplet række kejserportrætter af fx kejser Augustus, Caligula og Julius Cæsar.

Gennem flere år har Glyptoteket deltaget i international forskning i, hvordan de traditionelt opfattet hvide romerske skulpturer har været bemalet. På et af samlingens hovedværker kaldet Skønheden fra Palmyra kan man stadig se rester af bemalingen, ligesom værket engang har været belagt med indlagt farvet glas og halv-ædelstene.

Der opstod i perioden nye strømninger i kunsten med interesse for skitser og friluftsmaleri og dermed nye skildringer af mennesket, naturen og byen. Man ønskede at opleve og føle naturen, hvorfor kunsten udviklede sig i realistisk retning.

Det førte til konflikter med det franske kunstakademi, Académie des Beaux-Arts, som var bestemmende for kunstnernes karriere og for kunstens udvikling. Havde man en plads på akademiet kunne man sende kunstværker ind til den årlige kunstudstilling, Salonen, der var den helt store kunstbegivenhed i Europa.

Kunstnere som Camille Corot begyndte at skildre landskaberne på nye måder. De var optaget af at fange effekter af lys og atmosfære i naturen. Barbizon-skolens malere som Théodore Rousseau opsøgte den vilde natur, og Gustave Courbet og Édouard Manet kan ses som forløbere til impressionismen.

Bruddet med Salonen kom efter, at en gruppe kunstnere blev afvist og dannede deres egen udstilling. Gruppen fik senere betegnelsen impressionisterne. I samlingen er de repræsenteret ved kunstnere som Claude Monet, P. Renoir, Camille Pissarro, Berthe Morisot og Edgar Degas.

Op gennem 1880'erne og 1890'erne opstod flere parallelle nybrud, som også er repræsenteret i samlingen, fx værker af van Gogh, Paul Gauguin. P. Cézanne og Toulouse Lautrec. Den senere Pierre Bonnard fortsatte det moderne maleri med sin kraftige kolorisme.

Malerisamlingen omfatter dansk guldalderkunst fra N. Abildgaard, C.W. Eckersberg, Christen Købke og J.T. Lundbye. Samlingen omfatter desuden værker fra slutningen af 1800-tallet, bl.a. af Elisabeth Jerichau Baumann og P.S. Krøyer, og fra begyndelsen af 1900-tallet, fx E. Weie, samt dansk samtidskunst.

Glyptoteket rummer også en omfattende samling af fransk skulptur, bl.a. af Jean-Baptiste Carpeaux, som var knyttet til akademiet. Carpeaux er repræsenteret med hovedværkerne Dansen (1866-1869) og Ugolino og hans sønner(1861). Auguste Rodins moderne skulptur er rigt repræsenteret, fx med hovedværket Borgerne fra Calais (1884-1885). Et andet hovedværk i samlingen er E. Degas’ bronzestatue af Danserinde med balletskørt – fjorten år (1880-1881).

Den danske skulptur er repræsenteret ved værker af H.V. Bissen, J.A. Jerichau, Gerhard Henning, Kai Nielsen, Anne Marie Carl-Nielsen og Astrid Noack.

Samlingen udbygges stadig med erhvervelser; både for at supplere den ældre samling og for at vise udvalgte samtidskunstnere. Det gælder fx marmorskulpturen Todesfigur (2012) af Christian Lemmerz, der er opstillet i trapperummet i tilbygningen fra 1996.

En væsentlig del af Glyptotekets forskning og formidling er udstillinger, der enten viser et særligt perspektiv på samlingens værker eller præsenterer nye kunstnere i dialog med museets samlinger. Desuden tilbydes at omfattende formidlingstilbud til bestemte målgrupper. I perioden 2019-2023 kan fremhæves udstillingerne:

• Amarna – Solgudens, 2023
• Suzanne Valadon – model, maler, rebel, 2022
• Anne Marie Carl-Nielsen, 2022
• Tal R. Dyr og mennesker, 2021
• Auguste Rodin – Forskydninger, 2021
• Paul Gauguin – Hvorfor er du vred?, 2020
• Vejen til Palmyra, 2020
• Pierre Bonnard. The Colour of Memory. 2019