• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Esbjerg Kunstmuseum

Oprindelige forfattere PKN og PSMey Seneste forfatter Redaktionen

Esbjerg Kunstmuseum, grundlagt 1910 som Esbjerg Kunstforening. 1927 fik den sine første lokaler i Esbjerg Bibliotek, og i 1930'erne begyndte en meget radikal indkøbspolitik med erhvervelse af værker af fx Harald Giersing, Edvard Weie og Vilhelm Lundstrøm.

1962 flyttede Esbjerg Kunstforenings Samling ind i den nybyggede Kunstpavillon i Byparken, og samtidig styrkedes indkøbene af konkret kunst af Richard Mortensen, Robert Jacobsen og af kunstnersammenslutningerne Linien og Linien II, der er et af museets samleområder.

Efter sammenbygning med Musikhuset Esbjerg genåbnede Esbjerg Kunstmuseum i 1997 med bl.a. åben adgang til museets magasiner og et æstetisk laboratorium.

2017 modtog Esbjerg Kunstmuseum Bikubenfondens udstillingspris Vision 2017 for en udstillingsidé, der gentænker det klassiske wunderkammer som aktuel udstillingsform og bringer tværfaglig viden i spil sammen med publikum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen, Peter S. Meyer: Esbjerg Kunstmuseum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72148



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Esbjerg Kunstmuseum Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    MBech