Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gemäldegalerie

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Gemäldegalerie, kunstmuseum på Kulturforum Tiergarten i Berlin. Museet er opført 1992-98 af arkitektfirmaet Hilmer & Sattler og rummer Stiftung Preussischer Kulturbesitz' enorme samling af europæisk malerkunst fra 1200-1800, værker, der før genforeningen var placeret i hhv. Bode-Museum i Østberlin og Museumszentrum Dahlem i Vestberlin.

Udstillingsrummene er grupperet omkring et "kontemplationsrum", en stor søjlehal med et vandbassin, der er smykket med en serie stålstænger af Walter de Maria.

Gemäldegalerie rummer en enestående samling af tysk malerkunst, især fra 1400- og 1500-t., ældre nederlandsk og hollandsk kunst samt italienske renæssancemestre.

Annonce


Gemäldegalerie Alte Meister og Galerie Neue Meister er kunstmuseer i Dresden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Gemäldegalerie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82829