Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Museo Nacional del Prado

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter FiSoe

Museo Nacional del Prado, kunstmuseum i Madrid, grundlagt 1819 med de spanske kongers samlinger.

Museo Nacional del Prado er indrettet i en rigt skulptursmykket nyklassicistisk bygning, opført 1785-1830 efter tegninger af Juan de Villanueva (1739-1811) og senere udvidet.

Museo Nacional del Prado er et af de righoldigste i Europa med hovedværker af både spanske malere som Diego Velázquez og Francisco de Goya og fra alle de betydeligste europæiske skoler, især fra Italien (Rafael, Tizian) og Nederlandene (Hieronymus Bosch, Peter Paul Rubens, Pieter Bruegel d.æ.).

Annonce

Endvidere rummer museet antik kunst, bl.a. den berømte romerske Ildefonso-gruppe fra 1. årh. f.Kr., samt en tegning- og grafiksamling.

I annekset Casón del Buen Retiro fra 1637, en rest af det tidligere kongepalads Buen Retiro, åbnedes i 1971 et museum for spansk kunst fra 1800-tallet.

Museets hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: Museo Nacional del Prado i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144788