• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Villa Giulia

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

Villa Giulia, villa i Rom, opført til pave Julius 3. i midten af 1500-t. af bl.a. Giorgio Vasari, Vignola og Bartolommeo Ammannati.

Fra 1889 har Villa Giulia rummet Museo Nazionale Etrusco di Villa Giulia med rige førromerske samlinger af arkæologiske fund fra Etrurien, Latium og Umbrien, bl.a. terrakottastatuen Apollon fra Veji og den Ficoronske Ciste.

I gården ses en rekonstruktion fra 1891 af et etruskisk tempel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: Villa Giulia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180219