Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ribe Kunstmuseum

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Ribe Kunstmuseum, kunstmuseum i Ribe. Museet blev grundlagt i 1891 og indrettet i bomuldsfabrikant Balthazar Giørtz' (1827-91) tidligere villa, kaldet 'Slottet' (1864) med tilhørende 8-kantet byzantinskinspireret pavillon.

Museet, der en overgang fra 1897 hed Ribe Stiftsmuseum, rummer en repræsentativ samling af dansk kunst med vægt på guldalderen, skagensmalerne og modernismen med værker af bl.a. Nicolai Abildgaard, Christen Købke, Kristian Zahrtmann, L.A. Ring, Michael Ancher, Sigurd Swane, Edvard Weie, William Scharff og Vilhelm Lundstrøm.

Museet viser lejlighedsvis særudstillinger af nutidige kunstnere.

Annonce

Ribe Kunstmuseum blev gennemgribende moderniseret i årene 2009-10 ved en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen: Ribe Kunstmuseum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151305

Adresse: Sct. Nicolajgade 10, 6760 Ribe.

Hjemmeside: http://www.ribekunstmuseum.dk