Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Türk ve Islam Eserleri Müzesi

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Türk ve Islam Eserleri Müzesi, museum for tyrkisk og islamisk kunst i Istanbul,  indrettet i Ibrahim Paşa Sarayi, et ottomansk palads ved Hippodromen i Sultanahmet. Museet rummer bl.a. verdens betydeligste samling af tyrkiske tæpper. Museets største eksempler på tyrkisk tæppekunst er anbragt i paladsets ceremoni-hal. Fotografi 2011.

Türk ve Islam Eserleri Müzesi, museum for tyrkisk og islamisk kunst i Istanbul. Museet er indrettet i Ibrahim Paşa Sarayi, et ottomansk palads ved Hippodromen i Sultanahmet i Istanbul.

Paladset, der stammer fra 1524, er et af de få eksisterende ottomanske paladser i byen der har (delvist) overlevet. I 1843 blev det genopbygget efter den oprindelige plan, og i 1983 blev det indrettet til museum.

Türk ve Islam Eserleri Müzesi viser islamisk kunst fra 600-tallet frem til 1900-tallet: håndskrifter, kalligrafiske stykker, koraner, keramik, persiske miniaturer samt verdens betydeligste samling af tyrkiske tæpper.

Interessant er museets præsentation af tæpper fra 1400-1500-tallet, inddelt efter deres relation til europæiske renæssancekunstnere som Giovanni Bellini, Hans Holbein d.y. (holbeintæpper), Lorenzo Lotto (lottotæpper) og Hans Memling (memlingtæpper).

Annonce

Türk ve Islam Eserleri Müzesi. Museets store samling af tyrkiske tæpper tæller bl.a. en række såkaldte holbeintæpper fra 1400-1500-tallet. Navnet har de fået, fordi denne type tæpper optræder i malerier af bl.a. den tyske renæssancekunstner Hans Holbein d.y. Her ses et udsnit af et tæppe fra 1500-tallet. Fotografi fra 2011.

Museets etnologiske afdeling viser tableauer bl.a. fra den anatolske Yörük-stammes levevis, som inkluderer eksempler på kara çadır (sort telt) og en topakev (en teltkonstruktion benyttet af nomader i Anatolien og Mongoliet); desuden gives indblik i senottomansk levevis i træhuse i Bursa frem til borgerlig stuekultur i 1900-tallets Istanbul.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Türk ve Islam Eserleri Müzesi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=278617