• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nationalmuseet

Oprindelige forfattere AVass og JJe Seneste forfatter FiSoe

Nationalmuseet. Hovedindgangen til museet.

Nationalmuseet. Hovedindgangen til museet.

Nationalmuseet, Danmarks kulturhistoriske centralmuseum med hoveddomicil i Prinsens Palæ i København; foruden samlingerne her består det af Frilandsmuseet, Brede Værk, Lille Mølle på Christianshavns Vold, Frihedsmuseet, Klunkehjemmet nær Prinsens Palæ, Kommandørgården på Rømø og formidlingscentret Kongernes Jelling i Jelling.

I 2005 overdrog staten lystslottet Liselund på Møn til Nationalmuseet, i 2006 blev Musikhistorisk Museum og Carl Claudius' Samling (Musikmuseet) fusioneret med Nationalmuseet og i 2007 blev Frøslevlejrens Museum en selvstændig enhed i museet. I 2014 blev Statens Forsvarshistoriske Museum, der bl.a. omfatter Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet, sammenlagt med Nationalmuseet, og fra 2014 drives vikingeborgen Trelleborg i samarbejde med Slagelse Kommune.

Nationalmuseet er et universalmuseum, hvis arbejdsopgaver (indsamling, opbevaring, forskning og formidling) er fastlagt i museumsloven; se museum.

Annonce

Organisation

Organisationen består af direktørens sekretariat samt tre store afdelinger: Forsknings- og Formidlingsafdelingen, Bevarings- og Naturvidenskabsafdelingen og Drifts- og Administrationsafdelingen. Museets meget store samlinger er opdelt på en række selvstændige enheder.

Forsknings- og Formidlingsafdelingen omfatter enhederne:
Danmarks Oldtid
Danmarks Middelalder, Renæssance og Numismatik (med Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling og Danmarks Kirker)
Danmarks Nyere Tid og Verdens Kulturer (med Etnografisk Samling og Musikmuseet)
Krig og Besættelse (med Frihedsmuseet, Frøslevlejrens Museum, Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet m.m.)
Landbokultur og søfart (Frilandsmuseet)
Antiksamlingen
Kongernes Jelling
Center for Tekstilforskning
samt det tværgående Center for Formidling.

Formidlingen til publikum omfatter en bred vifte af faste udstillinger, publikationer og publikumsarrangementer.

Bevarings- og Naturvidenskabsafdelingen omfatter Bygning og Inventar (konservering og restaurering), Miljøarkæologi og Materialeforskning samt Magasinering og Kulturhistorisk Konservering med flere værksteder.

Prinsens Palæ, som siden midten af 1800-t. har rummet Nationalmuseet, er her set fra Frederiksholms Kanal og Slotsholmen; fotografi fra 1998. Palæet var i sin nuværende form færdigopført i 1744 med hofbygmester Niels Eigtved som arkitekt. De tre yderste vinduesfag th. mod hjørnet af Stormgade stammer fra museets store udvidelse i 1930'erne. I årbogen Nationalmuseets Arbejdsmark har museets medarbejdere siden 1928 formidlet resultater af deres aktuelle forskning til en interesseret offentlighed.

Prinsens Palæ, som siden midten af 1800-t. har rummet Nationalmuseet, er her set fra Frederiksholms Kanal og Slotsholmen; fotografi fra 1998. Palæet var i sin nuværende form færdigopført i 1744 med hofbygmester Niels Eigtved som arkitekt. De tre yderste vinduesfag th. mod hjørnet af Stormgade stammer fra museets store udvidelse i 1930'erne. I årbogen Nationalmuseets Arbejdsmark har museets medarbejdere siden 1928 formidlet resultater af deres aktuelle forskning til en interesseret offentlighed.

1992-2001 ombyggede Nationalmuseet hovedparten af sine faste udstillinger af såvel de etnografiske samlinger, Antiksamlingen samt afdelingen for Danmarks Middelalder og Renæssance.

Udstillingen Danmarkshistorier om perioden 1660-2000 blev nyåbnet i 2001, og i 2008 blev også den faste udstilling om Danmarks Oldtid nyopstillet efter en total renovering.

Til Nationalmuseets grundlæggende opgaver hører opretholdelsen af repræsentative kulturhistoriske samlinger fra Danmark samt permanente udstillinger fra antikken og de ikke-europæiske kulturer. Desuden vedligeholder museet en række centrale arkiver som Antikvarisk-Topografisk Arkiv og Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser.

Det Kulturhistoriske Centralregister, DKC, som registrerer jordfund og fortidsminder fra hele landet, overgik i 2002 til den nyoprettede Kulturarvsstyrelsen. Nationalmuseet varetager desuden en lang række andre opgaver som fx arkæologiske udgravninger, yder museumsfaglig bistand til andre museer og er konsulent for de kirkelige myndigheder vedr. ældre kirkebygninger og kirkeinventar.

Museets tilblivelseshistorie

De kulturhistoriske samlinger, der i dag indgår i Nationalmuseet, har rødder i Det Kongelige Kunstkammer (Kunstkammeret), grundlagt ca. 1650 af Frederik 3. Dette blev i 1824 omdannet til Det Kongelige Kunstmuseum, der lå i Dronningens Tværgade i København.

Andre dele af samlingerne har deres oprindelse i det museum, som i 1807 blev grundlagt af Den Kongelige Kommission til Oldsagers Opbevaring. Museet fik til huse på Trinitatis Kirkes loft ved Rundetaarn.

Initiativtagere til oprettelsen af Oldsagskommissionen var den senere biskop Fr. Münter og litteraten Rasmus Nyerup, der frem til 1816 fungerede som dens sekretær. Nyerup efterfulgtes af den unge velhavende købmandssøn Christian Jürgensen Thomsen, der i 1819 gjorde museet offentligt tilgængeligt. Under Thomsens energiske ledelse voksede samlingerne betydeligt.

Baggrunden herfor var 1800-t.s stærkt voksende interesse for den nationale historie. Det var under det daglige arbejde med de mange nytilkomne genstande fra oldtiden og middelalderen, at Thomsen i begyndelsen af 1820'erne udviklede teorien om, at de førkristne tider kunne inddeles i en stenalder, en bronzealder og en jernalder.

I 1832 blev museet flyttet til Christiansborg Slot, men efter Grundlovens indførelse i 1849 besluttede Rigsdagen, at de tidligere kongelige samlinger, som nu var overgået til staten, skulle samles under ét tag. Det skete i Prinsens Palæ, et rokokopalæ bygget i 1744 for at tjene som bolig for kronprinsen, den senere Frederik 5.

Her åbnede i 1849 Det Etnografiske Museum som et af verdens første i sin art. I 1853 åbnede Antik-Cabinettets samlinger fra den græske og romerske oldtid, og i 1855 samlingerne fra Danmarks oldtid og middelalder. Endelig flyttede Møntkabinettet i 1867 ind i Prinsens Palæ og fik navnet Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling; samlingen havde siden 1781 haft til huse på Rosenborg Slot.

I forbindelse med en omorganisering af samlingerne blev disse i 1892 forenet under navnet Nationalmuseet. Senere udvidelser af museet har omfattet Dansk Folkemuseum (nu Danmarks Nyere Tid), som blev grundlagt i 1881 af xylograf og Tivoli-direktør Bernhard Olsen. Han grundlagde tillige Frilandsmuseet 1897. Begge samlinger indgik i Nationalmuseet i 1920, mens Frihedsmuseet blev overdraget staten i 1957.

Ombygninger og ledelse

Omfattende ombygninger og udvidelser af museets bygninger i København er bl.a. blevet foretaget 1929-38 under ledelse af arkitekt Mogens Clemmensen, hvor Prinsens Palæ blev udvidet til at omfatte hele karréen Frederiksholms Kanal, Ny Vestergade, Vester Voldgade og Stormgade. Ved den seneste ombygning, afsluttet i 1992 og ledet af kgl. bygningsinspektør Gehrdt Bornebusch, fik museet bl.a. nye adgangsforhold og en stor udstillingshal, Egmonthallen, til midlertidige udstillinger.

Nationalmuseet har gennem sin lange historie været ledet af en række fremstående forskere og museumsmænd som C.J. Thomsen, J.J.A. Worsaae, Sophus Müller, Mouritz Mackeprang, Poul Nørlund, Johannes Brøndsted, P.V. Glob og Olaf Olsen. I perioden 1959-2002 havde lederen titel af rigsantikvar.

Nationalmuseet har en direktør, der bistås af de tre vicedirektører for hhv. Bevarings- og Naturvidenskabsafdelingen, Drifts- og Administrationsafdelingen samt Forsknings- og Formidlingsafdelingen.

Nationalmuseets hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Annette Vasström, Jørgen Jensen: Nationalmuseet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130228