Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Brede Værk

Oprindelig forfatter AVass Seneste forfatter Redaktionen

Udstillingshallen på Brede Værk, som rummer skiftende udstillinger, samt den faste.

Udstillingshallen på Brede Værk, som rummer skiftende udstillinger, samt den faste.

Brede Værk, industrianlæg ved Mølleåen nord for København; et af de bedst bevarede i Danmark.

I kraft af sin tætte beliggenhed til magtens og handelens centrum i København fik Brede tidligt karakter af industriområde.

I middelalderen lå her en kornmølle, men fra 1600-t. fremstilledes kobber- og messingvarer samt krudt. I 1832 blev anlægget overtaget af fabrikant Johan Carl Modeweg (1782-1849), som udbyggede og professionaliserede driften til produktion af klæde. Under Modeweg og senere under Edmund Daverkosen udbyggedes Brede Klædefabrik til et helt fabrikssamfund med fabrikantens hovedbygning, arbejder- og mesterboliger, asyl og skole til børnene, spisehus for arbejderne, købmandsbutik, eget gartneri etc. Et patriarkalsk produktionssystem som genfindes overalt i Europa i 1800- og 1900-t. fra Sverige mod nord til Spanien mod syd.

Annonce

Brede Hovedbygning. Foto fra 2011.

Brede Hovedbygning. Foto fra 2011.

Brede Hovedbygning blev i 1795 opført som landsted af Brede Værks ejer, etatsråd Peter van Hemert (1734-1810). Bygningen er sandsynligvis tegnet af hofarkitekt Andreas Kirkerup, mens Joseph Chr. Lillie fik ansvaret for indretningen. Nationalmuseet overtog hovedbygning og hele Brede Værk i 1959 og gennemførte en gennemgribende restaurering.

Lillies lofts- og vægdekorationer blev fremdraget bag adskillige overmalinger, og bygningen blev atter møbleret med møbler fra slutningen af 1700-t. Hovedbygningen giver således et sjældent indblik i, hvorledes en velstående storkøbmands familie levede i slutningen af 1700-t.

Nationalmuseet

Klædefabrikationen ophørte i 1957, og i 1959 opkøbte staten hele anlægget og overdrog det til Nationalmuseet. Erhvervelsen skete bl.a. for at afhjælpe pladsproblemer og for at give mulighed for formidling af kultur- og industrilandskab gennem arbejdende værksteder og udstillinger langs hele Mølleåen. De visionære planer måtte skrinlægges af økonomiske grunde, og i stedet satsede museet på at afprøve nye formidlingsformer gennem årlige store særudstillinger, Brede-udstillingerne, i årene 1966-88. I 1993 indrettedes Bredemuseet i en del af bygningerne herunder også Brede Hovedbygning.

Brede Værk ligger smukt for enden af en stor skovomkranset mølledam.

Brede Værk ligger smukt for enden af en stor skovomkranset mølledam.

I 2009 åbnede det nye Brede Værk museum for industrikultur i Danmarks største fredede industrianlæg. De forskellige udstillinger viser den industrielle udvikling, som har ændret danskernes hverdag gennem de seneste århundreder.

Udstillingerne veksler mellem den klassiske udstillingsform og en multimedial, interaktiv form, der giver publikum mulighed for at afprøve forskellige opstillinger f.eks. ved at blive guidet rundt af sin egen virtuelle ledsager mellem gamle maskiner, høre hvordan Danmark blev et industrisamfund og selv prøve at arbejde ved et samlebånd.

Maskine og den virtuelle spinderipige Marie (Interaktiv film som vises på Brede Værk. Annevig Schelde Ebbe)

Maskine og den virtuelle spinderipige Marie (Interaktiv film som vises på Brede Værk. Annevig Schelde Ebbe)

I dag rummer Brede Værk desuden Nationalmuseets Bevaringsafdeling med værksteder og magasiner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Annette Vasström: Brede Værk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50751