Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

museum - tilbageleveringsproblemet

Oprindelig forfatter OStr Seneste forfatter Redaktionen

Elgin Marbles. Samlingen af marmorskulpturer og arkitekturdele fra Parthenon og Erechtheion på Athens Akropolis er blandt højdepunkterne i British Museums rige samlinger. The Elgin Marbles er udstillet i Duveen Gallery.

Elgin Marbles. Samlingen af marmorskulpturer og arkitekturdele fra Parthenon og Erechtheion på Athens Akropolis er blandt højdepunkterne i British Museums rige samlinger. The Elgin Marbles er udstillet i Duveen Gallery.

I mange nye stater er det sådan, at der er meget få kulturelle vidnesbyrd tilbage fra tiden før kolonialismen. Der er derfor i de tidligere kolonier stærke ønsker om at få tilbageført de kulturværdier, som i kolonitiden blev ført til europæiske museer, eller som senere blev udført af økonomisk overlegne lande i forbindelse med videnskabelige ekspeditioner. Dette gælder fx Grækenland og Tyrkiet, som ønsker at få udleveret de arkæologiske skatte, som i 1800-t. blev ført til London og Berlin i ly af britisk og tysk overmagt (se Elgin Marbles og Pergamon (Pergamonalteret)). For at beskytte landene imod yderligere kulturel udplyndring har FN indført restriktioner imod handel med visse antikviteter.

Islandske håndskrifter. Optakten til sagaen om kong Håkon 4. Håkonsson i Codex Frisianus (beg. af 1300-t.), der også indeholder Snorri Sturlusons Heimskringla.

Islandske håndskrifter. Optakten til sagaen om kong Håkon 4. Håkonsson i Codex Frisianus (beg. af 1300-t.), der også indeholder Snorri Sturlusons Heimskringla.

I Danmark er store dele af Nationalmuseets grønlandske samlinger i 1900-t.s slutning overdraget til det grønlandske hjemmestyre, ligesom de islandske håndskrifter efter en folketingsbeslutning blev delt mellem Danmark og Island. I 2002 blev flere hundrede færøske genstande tilbageført fra Nationalmuseet til Færøerne.

Tilsvarende krav, om end i langt mindre målestok, kan opstå, når et provinsmuseum ønsker klenodier fra Nationalmuseets samlinger, eller et nyt lokalmuseum kigger langt efter købstadens samlinger. Se også krigsbytte.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Strandgaard: museum - tilbageleveringsproblemet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128662